søndag den 13. juli 2014

Broccoli tærte, lækker frokost ret

I dag er det søndag og jeg prøver altid at lave noget lækkert til frokost om søndagen. Hjemme hos os elsker vi varm mad så i dag blev det broccoli tærte.




Her er opskriften på min tærte som er dejlig mild så alle kan spise med, men med et valg frit twist til alle der elsker lidt mere smag.

1 tærte dej ( jeg har købt en færdig i dag)
1 broccoli deles i mindre buketter

Fyldet
3æg
1dl cream fraise 18%
1dl piskefløde
1dl mælk
1/4 tsk. Muskatnød
1/2 tsk. Salt
Frisk kværnet peber

Tærteform sprayes med flydende fedtstof ( lidt)
Dejen lægges i, tip: træk ikke i dejen da den så krymper under bagning.
Prik hul i dejen med en gaffel
Bages i ovnen ved 175 grader i 10min

Broccoli buketterne dampes i ca. 5 min der skal stadig være bid i dem når de tages op.

Fyldet piskes sammen med en gaffel.

På Den forbagte tærte lægges broccoli og fyldet hældes ud over.

Bages i midten af ovnen ved 175grader i 35-40min.

Til jer der elsker mere smag, server revet peberrod til tærten eller bland det sammen med fyldet!

Server med rugbrød og Dansk smør.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar