I anledning af min 35 års fødselsdag skulle jeg holde en tøse aften og hvad bedre end at forkæle dem med noget lækkert hjemmelavet mad - men det måtte også gerne være nemt.
Jeg fandt derfor på at jeg ville lave Beef Wellington, da det er rimeligt simpelt, en del kan laves i forvejen og det smager forrygende.
Vi var 10 personer og jeg beregnede følgende
1,5 kg Kalvemørbrad
500 G blandet svampe (brug dem du selv kan lide)
Timian
1,5 pakke butterdejsplader
Salt og peber.
320 gram serano skinke (parmaskinke eller lign.)
1 æg til pensling.
Afpuds mørbraden så der ikke er kedelige sener i retten.
Hak svampene i mindre stykker og rist dem på panden i smør/olie sammen med timian, salt og peber. Skal være kolde før de bruges i den videre proces.
Steg kort mørbraden så den får en stegeskorpe.
Læg husholdsningsfilm på borderet og læg serano skinken ud, så den lige overlapper sig selv. Læg skinken ud så den vil kunne nå hele vejen rundt om mørbraden når den ligges oven på. Se billede.
Herefter spredes svampene ud og mørbraden placeres i midten.
nu tager du først den ene ende af husholdningsfilmen og lægger på den måde serano skinke oven på mørbraden, herefter tages den anden ende og foldes oven over den første serano skinke så mørbraden er helt dækket.
Stram nu husholdningsfilmen omkring mørbraden og sørg for at alt luft er ude.
Den kan nu ligge på køl i 2-3 timer til du skal bruge den.- Skal min. ligge på køl i 30 min. før den tages ud igen.
Tag den ene halvdel af butterdejspladerne og bred dem ud så de overlapper hinanden, rull dem med kagerullen så de samler sig til en plade,
Læg pladen på en bageplade, tag mørbraden og fjern husholdningsfilmen og læg den på midten af butterdejspladen.
Tag den anden halvdel af butterdejspladerne og lav en plade ligesom den første. Læg denne plade oven over mørbraden og sørg for den lukker helt tæt om mørbraden.
Kanterne lukker man let ved at bruge en gaffel og man får samtidigt et flot mønster.
Dejen pensles med sammenpisket æg
Bages i 30 min. ved 200 graden i en forvarmet ovn (varmluft)
Tages ud og hviler i ca. 10 min inden den skæres ud.
Velbekomme :)
Læs mere om tilbehør her på min blog.